Fjorddalen 54, Nr Bjert, 6000 Kolding

NATURSKØNT FRITIDSHUS MED UDSIGT TIL KOLDING FJORD

Stop, stands - hvis I leder efter en hyggeligt feriebase med en naturskøn beliggenhed, så er jeres bønner endelig blevet hørt. Fritidshuset på Fjorddalen 54 står nemlig klar til jer med hjertevarme rammer, en enestående udsigt over Kolding Fjord og et storslået naturområde, der på attraktiv vis erstatter dagligdagens vante kontoromgivelser med et skud frisk luft.

Fritidshuset er opført i 1963 og er beliggende på en lejet grund, der ejes i fællesskab af alle grundejere i området, hvorfor I altså får jeres egen andel i fællesgrunden. De græsgrønne landskaber smelter næsten sammen med det store haveareal, og den høje, ugenerede beliggenhed med udsigt over Kolding Fjord og Agtrup Vig skaber de bedste forudsætninger for, at I kan nyde udelivet med sænkede skuldre.

Huset tager imod jer med åbne arme og en hyggelig atmosfære. Den store stue har højt til det landlige træloft og giver direkte adgang til terrassemiljøet. Hvad er mere oplagt end at etablere tonsvis af bløde sofahjørner nær den lunende brændeovn? Køkkenet består af lyse elementer og god spiseplads, badeværelset har separat bruseniche, og derudover tilbyder huset nogle gode værelser med sovepladser. Det kan godt være, at I kun får 50 kvadratmeter at gøre godt med - men til gengæld kan I stimle sammen om det familiære nærvær i husets stemningsfulde indre eller udforske naturens uendelige muligheder. Og er det ikke lige præcis det, alle drømmer om i et fritidshus?

Ja, der er ingen tvivl om, at I med sommerbase på Fjorddalen 54 kan nyde en rolig og afslappende tilværelse. Med Kolding Fjord som nærmeste nabo tager det få minutter, før havets brusen rammer øregangene, og så er der endda mulighed for at få fingrene i jeres helt egen bådplads på områdets fælles bådebro. I løbet af ti minutter kan I cykle til Nørre Bjert, der byder på indkøbsmulighederne SPAR og REMA 1000. Det velbesøgte sommerhusområde summer af liv, og vi forstår så sandelig hvorfor - uanset om I har fast base i nabobyen Kolding, i Nordjylland, i det københavnske eller på fine Fyn, så står denne gode fritidshus-investering klar, når der skal slappes af.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.