Kingos Alle 15, 8723 Løsning

SKØNT RÆKKEHUS MED NEM HAVE OG ATTRAKTIV BELIGGENHED

Velkommen til Kingos Allé, et eftertragtet kvarter i Løsning, hvor vi har fornøjelsen af at udbyde dette skønne rækkehus. Kom med indenfor, når vi slår dørene op for det, der kan blive jeres nye hjem.

I møder rækkehuset i på den lukkede vej, et roligt og trygt nabolag, hvor der kun er tre minutters cykeltur til den nærmeste skole og fem minutter til daginstitutionen. De daglige indkøb kan klares på fem minutter til fods i den lokale Netto eller SuperBrugsen, og når den spontane sult melder sig, så kan I hente syndig take-away fra pizzeriaet, der ligger i samme omfang. Bedst af alt er den omkringliggende natur, der understreger områdets skønne atmosfære og indbyder til friluftsliv. Samtidig er I tæt på motorvejen, der bl.a. leder jer til Vejle på mindre end 20 minutter.

Det charmerende rækkehus tager imod jer med en nydelig forhave, som skaber det helt rigtige førstehåndsindtryk. Parker bilen i garagen og kom med indenfor i den lyse og indbydende entré, hvor sko og overtøj kan henstilles. Videre herfra ligger køkkenet med tilhørende vaskebryggers. Køkkenet er veludnyttet med god bord- og skabsplads, der indbyder til at udfolde kogekunsten både i fællesskab eller på egen hånd. Planløsningen fortsætter med et pænt badeværelse, hvor der er kombineret brus og badekar, så I kan nyde en afslappende stund efter en lang dag. I hjertet af boligen finder I stuen, hjemmets samlingspunkt, hvor I kan indrette jer med bekvemmelige sofamøblementer og en spiseafdeling, der både kan huse den lille familie og middagsgæster. Udestuen skaber en behagelig forbindelse mellem inde- og udelivet med de store vinduespartier, som giver et smukt kig til havens natur, hvis farver skifter i takt med årstiderne. Huset har tre gode soveværelser, så der er rig plads til den lille familie eller parret – unge såvel som seniorer.

Herligheden stopper ikke her, for der venter jer et dejligt udeliv i den hyggelige have, som ikke stiller høje krav til vedligeholdelsen, men derimod indbyder til livsnyderi.

Her bliver det ikke svært at finde sig til rette.
Velkommen hjem!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.